Alt træværk, der er udsat for vind og vejr, kræver regelmæssig behandling for at holde sin form, facon og friskhed. Og det gælder selvfølgelig også træværket på altanen.
Der er flere fordele forbundet med at bruge olie som behandling til træværk. For det første fremhæver olien træets naturlige struktur og farve. Olien giver træet en naturlig varm glød, og får træet til at se sundt og nyt ud.
Olien mætter træets celler indefra, og gør træets overflade både snavs- og vandafvisende. Med olie er det også nemt at genbehandle træet – du kan nemlig nemt “plette efter”, hvis der er områder på træværket, hvor det er udsat for ekstra meget slid.
Et ofte benyttet alternativ til oliering af altanen er at overmale træværket med træbeskyttelse. Her er der ganske vist mange muligheder mht. farver, men mange synes også, at det er synd at overmale det flotte træ.
En anden fordel ved at benytte olie som behandling af træet er, at det forlænger træværkets levetid.
Hvis du ikke sørger for at behandle træet med olie eller andre former for træbehandling skal du ikke forvente at få mere end 5-10 år ud af træet. Men med regelmæssig oliering af altanens træ kan du ofte fordoble træets levetid – og holde det smukt og pænt på samme tid.
Hos Bob on Bike tilbyder vi markedets billigste oliering af altaner. Hos andre udbydere skal du ofte slippe helt op mod 4.000 kr. for en simpel oliering af en altan af almindelig størrelse. Men så mange penge behøver det som regel slet ikke at koste dig.
Hos os får du olieringen af altanen til simple timepriser. Vi afsætter 2-3 timer og opefter til oliering af altanen, hvilket sætter startprisen fra ca. 1500 kr. inkl. moms, plus materialer.
Dét er både en pris, der er fair, og hvor de fleste kan være med.
Den konkrete pris på oliering af altanen afhænger selvfølgelig både af hvor stor altanen er, hvor nem den er at komme til, og hvor meget olie træværket kræver. Forskellige typer træ kræver selvfølgelig også forskellige typer af olie, og her kan de konkrete priser også svinge en smule.
Vi giver dig gerne et konkret og uforpligtende tilbud på oliering af din altan. Alt du skal gøre er blot at kontakte os, og fortælle os lidt mere om altanen.
Bob on Bike cykler rundt i København og omegn, og tilbyder handyman-arbejde til både private og virksomheder.
Hvis du bor i København eller et område i nærheden, så kommer vi også meget gerne forbi dig.
Hvis du selv ønsker at give dig i kast med oliering af altanen, så får du her 5 konkrete trin til hvordan du skal bære dig ad.
- Sandpapir
- En passende olie (skal matche træsorten)
- Pensler eller husholdningssvampe til påføring
- Klud
Vent indtil det har været tørvejr i nogle dage. Træet skal være helt tørt før du kan begynde at påføre olien. Tjek også, at vejrudsigten dagen efter påføringen af olien melder tørvejr.
Vejret skal gerne være over 7 grader, da olien ellers ikke kan tørre. Til gengæld skal du også helst undgå for meget solskin, da olien ellers vil nå at fordampe inden den trænger ind i træet.
Typiske måneder, der er gode til påføring af olie, er april + maj, samt september + oktober.
Trin 1: Fjern alt indhold på altanens træværk – møbler, kasser, nedfald osv. Fej altanen efter med en kost.
Trin 2: Slib træværket med sandpapir – du kan også bruge en rydstepudser, excentersliber el. lign. Det vigtige er, at træet åbner sig, og at evt. skidt og snavs slibes væk. Som regel behøver du ikke at slibe et helt lag af. Støvsug efter, så slibestøv ikke fanges i olien.
Trin 3: Brug pensel eller en husholdningssvamp til påføring af et tyndt, jævnt lag olie over hele træets overflade. Tør efter med en tør klud uden fnug, så der ikke danner sig olie-pytter rundt omkring.
Trin 4: Tør efter med en tør klud, når olien har fået lidt tid til at trække sig ind i træet. Påfør derefter endnu et lag for at sikre dig, at træet er helt mættet.
Trin 5: Vent et døgns tid, og stil så dine ting tilbage på altanen. Nu kan du bruge den igen.
OBS! Olieholdige svampe og klude er letantændelige, og kan nogle gange selvantænde. Derfor – når du er færdig med at bruge kludene skal du lægge dem i en spand med vand. Pak dem derefter ind i en frysepose, og smid dem ud.
Hvis du ønsker billig, professionel hjælp fra en af vores handymen med oliering af altanen, så tøv ikke med at tage fat på os. Udfyld formularen herunder – så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Vi ser frem til at hjælpe dig!
Hvis du har brug for hjælp, så kontakt os venligst på hej@bobonbike.dk eller ring på 60 70 59 39